Arbejdsmiljø ombord
SLV er den myndighed, som fører tilsyn med arbejdsmiljø om bord i danske luftfartøjer. På arbejdsmiljøområdet er det SLVs mål at medvirke til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø inden for civil luftfart ved at:
- Føre tilsyn med luftfartsselskaberne
- Udarbejde regler om arbejdsmiljøforhold
- Informere om arbejdsmiljø
Tilsyn
Det er SLV, som fører tilsyn med, at arbejdsmiljøbekendtgørelsen for besætningsmedlemmer og deres arbejdsgivereoverholdes ude i luftfartsselskaberne. SLV vejleder også om arbejdsmiljøforhold, som kan forbedres.
Et arbejdsmiljøtilsyn er dog ikke en form for godkendelse, der fritager selskabet for sit ansvar for arbejdsmiljøet.
Regler
På arbejdsmiljøområdet er det kapitel 4 A i Luftfartsloven samt Arbejdsmiljøbekendtgørelsen, som er gældende. Området
reguleres i høj grad af EU direktiver, som SLV implementerer i gældende lovgivning.
Desuden står SLV for løbende at
revidere gældende bestemmelser. Udover den interne og eksterne høring i forbindelse med nye regler, bliver Arbejdsmiljørådet for Luftfart også hørt.
Information
SLV arrangerer mindst et arbejdsmiljøtemamøde årligt, hvor der informeres om et aktuelt emne, og hvor der er mulighed for dialog og debat. SLV deltager også gerne i andre former for møder med relation til arbejdsmiljø.
Desuden udgiver SLV arbejdsmiljøvejledninger, som er et redskab til sikkerhedsorganisationen og øvrige som er involveret arbejdsmiljøarbejde.
