Medlemsmeddelelse - Ferie og vintervejr

Feriebiddingen for sommeren 2010 er nu snart overstået, og vi skal til at evaluere denne første sommerbidding i det nye system. Selve tildelingskriterierne er stort set de samme, som de har været de sidste par år. Det er selve biddingsprocessen, som er ændret, således at man helt frem til deadline har kunnet påvirke sine bids. Den øgede gennemsigtighed i systemet har så afdækket nogle uhensigtsmæssigheder og huller i tildelingen, som vi som sagt nu gerne vil evaluere på. Vi hører derfor gerne fra Jer med inputs og kritik, og vi hører gerne om såvel, hvad der er skidt som det, der er godt. Mærk Jeres mail ferie 2010 og send den til cau@cau.dk.

Vintervejr og forsinkelser, og hvad kan du så? Med det vejr vi har haft, og måske også får inden foråret kommer, vil vi gerne præcisere, hvad I kan iht. aftalen ved forsinkelser eller aflysninger i jeres egen schedule:

Hvis du står på hjemmebase: Er du scheduleret til at flyve almindelig kortrute, så kan du gå op til 12 timer i egen schedule. Er du scheduleret til en udvidet dag kan du gå op til 14 timer, ligeledes i egen schedule.

Er du kaldt ud på kortrute på standby, skal du senest checke ud 17 timer efter oprindelig standbystart. Dette uanset hvilke forsinkelser der måtte opstå undervejs i din egen schedule.

Er du scheduleret til en langrute kan du gå op til 16 timer.

Medfører ovenstående, at du på 7 dages (regnet fra første checkin efter fridag) kommer over 44 timer, skal du pilles af noget produktion efterfølgende, så du holder dig indenfor de 42 timer, som er maksimum planlægningstid på 7 x 24timer (regnet fra første checkin efter fridag).

Hvis du står på udestation: Uanset hvad du er scheduleret til, så kan du flyve til hjemmebasen, så længe du er fit-for-flight, og denne vurdering er det kun dig selv, der kan foretage, og du kan ikke beordres til at udføre produktion, hvis du ikke er fit.

For yderligere detaljer omkring eventuelle ændringer af de efterfølgende dage efter checkout på hjemmebase; se i vores aftale under afsnit C2 disponering kortrute, eller D2 disponering langrute, som beskriver hvad som er gældende inden afviklingsreglerne træder i kraft. Afviklingsreglerne er gældende fra døgnets start af den aktuelle produktion uanset slingens længde.  Dvs. at skal du checke in kl 08.00 til en 3 dagesslinge, så er du i afviklingen fra kl 00.00 det døgn du skal checke in.
For yderligere detaljer omkring afviklingsreglerne se i vores aftale under afsnit D3 afvikling kortrute, eller D3 afvikling langrute. Under langrute hører også langrute charter både ud af Jylland og København.
Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte CAU's kontor, og uden for kontorets åbningstid bestyrelsen, hvis du er i tvivl. Telefonnumre findes på CAU's hjemmeside.

Bestyrelsen