Medlemsmeddelelse - Spareforhandlinger genoptages
De faglige organisationer i SAS mødtes i går aftes med
koncernledelsen i forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskab for
SAS AB.
Samtidig fik de tillidsvalgte præsenteret en ny
organisationsstruktur, som indføres umiddelbart, og som har til
formål at centralisere SAS-organisationen yderligere til Stockholm.
De faglige organisationer har taget denne organisationsændring til
efterretning.
Koncernledelsen informerede videre om en mulig aktieemission, under
den forudsætning fra de største aktionærer, at der skal ske
yderligere omkostningsreduktioner på 2 milliarder sek, hvoraf pilot
og kabines andel udgør 500 millioner.
Samtlige 8 kabine og pilotforeninger i SAS AB har tilsluttet sig et
fælles dokument, som tilsigter, at man via forhandlinger skal opnå
den ønskede besparelse.
Bestyrelsen vil vende tilbage med yderligere information, når dette
er muligt. Vi henviser i øvrigt til tidligere udsendte
medlemsmeddelelser, hvoraf CAU's tilgang til forhandlingerne
fremgår.
Bestyrelsen
