Tilbud til vikarer og CC på orlov
Nedenstående er udsendt af SAS, efter samarbejde med CAU.
Opdateret liste på CC, som er omfattet af nedenstående finder du
ved at trykke HER.
Liste åbnes i nyt vindue.
Fra vinterprogrammet sætter vi en ekstra A340 i produktion og
bruger den til at øge frekvenserne på BKK, CHI og NYC, så vi får
daglige afgange fra CPH. Derudover går vi fra 3 til 4 rundture på
DXB fra CPH. Alt dette sker med virkning fra 31. oktober
2010.
Det betyder, at vi får brug for flere kolleger til at servicere det
stigende antal kunder om bord. Dermed har vi nu mulighed for at
byde nogle af jer velkommen tilbage og flyve tidligere end
planlagt.
Vi har mulighed for at byde cirka 30 fuldtidsansatte
velkommen tilbage
Vi skal bruge cirka 30 fuldtidsansatte i alt. I henhold til
aftalen vi indgik i forbindelse med overtalligheden forår/efterår
2009, skal vi først tilbyde de kolleger, der valgte at overgå til
vikarordningen, en mulighed for at vende tilbage i midlertidig
ansættelse frem til 30. april 2011.
Proces for tilbagevenden
Det er udelukkende kolleger, der overgik på orlov/vikarordning fra
de store overtallighedsprocesser forår/efterår 2009, der er
omfattet af "tilbagevendingsaftalen". I den forbindelse blev det
kommunikeret, at såfremt der i perioden frem til april 2011 opstod
behov for flere "ressourcer", ville nedenstående rækkefølge og
prioritering være gældende:
Gruppe 1 - kolleger i vikarkorpset
Kolleger, som overgik til vikarkorpset i forbindelse med
overtallighedsprocessen i forår/efterår 2009 vil blive tilbudt
midlertidig ansættelse frem til 30. april 2011.
Gruppe 2 - kolleger på orlov
Kolleger, som gik på orlov i forbindelse med
overtallighedsprocessen i forår/efterår 2009, vil blive spurgt i
senioritetsrækkefølge, om de ønsker at afbryde deres orlov og
genoptage flyvning.
Oversigten over kolleger i gruppe 2 kan du finde på Portalen. SAS
og CAU har afstemt listen.
Gruppe 3 - kolleger på anden orlov
Anden orlov (aftalt efter/inden overtallighedsprocessen
forår/efterår 2009) vil blive spurgt i senioritets-rækkefølge, om
de ønsker at afbryde deres orlov og genoptage flyvning.
Når gruppe 1 er afklaret, og vi kender tallet for, hvor mange i
vikarkorpset, der ønsker at tiltræde i midlertidig ansættelse, vil
vi kontakte de af jer, der er i gruppe 2. Hvis vi stadig mangler
kolleger, vil vi kontakte gruppe 3, selvom kolleger i denne gruppe
ikke er omfattet af tilsvarende vilkår om tilbagevenden til SAS før
orlovsperioden udløb.
Vi glæder os meget til at byde nogle af jer velkommen
tilbage.
Det er naturligvis CAU's forhåbning, at vi snarest og senest
til april/maj 2011, kan byde resten af vores kollegaer velkommen
tilbage!
Bestyrelsen
