Udsendt information af SAS
SAS har i går, onsdag den 22. juni, udsendt information om PULS'en. Af denne fremgår, hvad en arbejdsgruppe, under ledelse af SAS, og som en konsekvens af resultatet af undersøgelsen, har arbejdet med.
Der er for Cabin Crew, dele som fremstår, som naturlige forbedringer, som følge af forhøjet arbejdspres gennem de senere år.
Men, og der er desværre et stort men; det fremgår også, at SAS ønsker "et opgør med senioritetslisten". Når det er sket, vil man så åbenbart, drage konsekvenser af det og følge op på, om CC gør sit arbejde ordentligt!
CAU kan naturligvis ikke acceptere, at SAS igen og igen, udfordre overenskomsten som begge parter har underskrevet.
CAU har været i kontakt med basechefen, som dybt beklager det udsendte, og tager afstand fra indholdet i informationen.
Bestyrelsen
